Om Café Tryk

Om Café Tryk

Café Tryk er en del af CSV Sydfyns helhedstilbud til eleverne på den 3-årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Målet er at få uddannelse, bolig, fritid og eventuelt job til at hænge sammen for de unge, og dermed give dem hjælp og støtte til at blive i stand til at erkende, vælge og handle på egne præmisser..

Praktik og arbejdsprøvning

Ud over at være arbejdsplads og mødested tilbyder Café Tryk også praktik og arbejdsprøvning for bl.a. CSV Sydfyns elever og andre skoletilbud. 
Cafe Tryk fungerer ligeledes som kompetencecenter for ressourceafklaring i samarbejde med jobcenter Svendborg.

Kantine og mad ud af huset

Café Tryk er kantine for CSV Sydfyns elever og personale i Svendborg. Vi sørger tillige for mad og drikke til centrets møder, kurser og arrangementer. Desuden leverer vi i begrænset omfang mad ud af huset til mindre virksomheder og institutioner i Svendborg.