Jobhold

Jobhold

Vores Jobhold er til dig på STU, som drømmer om at arbejde eller måske uddanne dig indenfor håndværk, køkken, omsorg eller servicefag.

Her kommer der nogle eksempler på, hvad du lærer hos os:

Botræning: Alt det som du skal lære om, når du bor for dig selv. Eksempelvis din økonomi, sund og billig mad og hvordan du løser praktiske opgaver i din bolig.

Almen dannelse: Du træner og bliver bedre til dansk og matematik. Du kan også vælge engelsk. I samfundsfag bliver du god til at fortælle om dine meninger. På ungekursus arbejder du med kommunikation og dine følelser.

Fritid: Her finder du af, hvad din fritid kan give dig. Eksempelvis idræts tilbud, ungeklubber, frivilligt arbejde. Sammen med din lærer får du overblik over hvordan og hvornår du går i gang med dine fritidsbehov.

Beskæftigelse: Igennem små og lange praktikforløb prøver du af hvad du gerne vil arbejde indenfor. Det kan eksempelvis være i en børnehave, kantine, butik eller på et landbrug.

På skolen deltager du i Jobkursus, tager hygiejnebevis, førstehjælpsbevis og anden undervisning som hjælper dig videre efter CSV.

Du skal vide:

  • På Jobhold får du din egen kontaktlærer, som vil guide og hjælpe dig med stort og småt.
  • Vi har et skolemiljø, som er mobbefrit.
  • Vi er vilde med humor og venskaber.
  • Vi tager på studieture ca. 1 gang om året.
  • Vi tager hensyn til dine behov for afvekslende undervisning.