Jobkonsulent

Jobkonsulent

Jobkonsulenten er primært tilknyttet STU tilbuddet, hvor der i et 3 årigt STU forløb er indlagt jobkurser og praktikker.

Jobkonsulenten deltager aktivt i undervisningen på jobkurserne og i samarbejde med kontaktlærere, vejledere, pårørende og erhvervslivet planlægges og gennemføres praktikker. Disse praktikker imødekommer i så stor udstrækning som muligt elevens egne ønsker og formåen.

Praktikkerne evalueres og benyttes som udgangspunkt for nye mål og strategier. I disse praktikforløb vurderes indsats, timetal og effektivitet med henblik på muligheder for evt. uddannelse eller andet erhvervsperspektiv.

Praktikkerne er ligeledes tænkt som afklaring af erhvervsevne og sociale kompetencer.