Kickstart

Kickstart

Kickstart henvender sig til unge med diagnoser/udfordringer indenfor autismespektret, f.eks:

AST

ADHD

ADD

Tourettes Syndrom

Eleverne til målgruppen kommer fortrinsvis fra specialskoler/klasser med stor hensyntagen til deres autisme i både struktur og pædagogisk tilgang.

 

Pædagogisk tilgang:

For at sikre, og udvikle, elevens personlige, sociale og faglige kompetencer, er der i det daglige pædagogiske arbejde særligt fokus på:

Struktur og forudsigelighed i alle undervisningens aspekter

Afklaring og udvikling af elevens generelle faglige kompetencer

Støtte og motivation til positiv udvikling af elevens personlige kompetencer, med vægt på at fremme elevens evner til kommunikation, selvindsigt og livsduelighed

Afklaring af elevens videre erhvervs- og uddannelsesforløb samt brobygning hertil gennem eksempelvis praktikforløb

Støtte eleven i at indgå i sociale sammenhænge

Hver elev har en kontaktlærer og en vejleder tilknyttet.

 

Undervisningens indhold:

Undervisningen er tilrettelagt struktureret. Der undervises ud fra et fast ugeskema, med veldefineret indhold, hele skoleåret igennem.

Der arbejdes med udgangspunkt i en individuel undervisningsplan, som evalueres og justeres hvert halve år. Der bliver undervist i flg:

Matematik

Dansk

Almen dannelse

Botræning

Social træning

Historie

Engelsk

Handicapforståelse

Fællesskaber på nettet

Idræt/bevægelse

 

Det tilstræbes, at tage på ture ud af huset, f.eks. arrangementer til højtider, musikevents og lignende.

Al undervisning tager udgangspunkt i bo, arbejde, fritid og almen dannelse, som er de fire hjørnestene i den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse STU.

 

Praktikker:

Der kan etableres erhvervspraktikker indenfor f.eks. beskyttede værksteder, køkken-, service og detailhandel. Målet er at afklare elevens beskæftigelsesmuligheder efter endt STU.

 

Fremtid:

Vi arbejder målrettet mod, at eleverne bliver i stand til at mestre eget liv bedst muligt – personligt og fagligt - og med særligt fokus på evnen til at indgå i sociale sammenhænge.

 

Få mere at vide:

Du er velkommen til at kontakte CSV´s vejledere på tlf.62234900