Voksne med senhjerneskade

Voksne med senhjerneskade

Målgruppen for CSV Sydfyn undervisning omfatter personer med erhvervet hjerneskade, som pga. sygdom eller ulykke har fået en hjerneskade senere i livet. Skaden viser sig med konsekvenser som lammelse, kognitive vanskeligheder i form af læse, skrive- og talebesvær samt svækket hukommelse, koncentrations- og planlægningsevne. For langt de fleste vil der være en udtalt træthed samt nedsat initiativ, der yderligere forstærker vanskelighederne.

Den senhjerneskadede, en pårørende eller en professionel inden for behandlerområdet henvender sig til CSV Sydfyn.

VSU’s tilbud er blandt andet en del af det samlede hjerneskadestilbud i Svendborg Kommune, hvori der indgår fysioterapeuter, ergoterapeuter, logopæder og hjemmevejledere. VSU leverer afdækning og undervisning i det samlede hjerneskadetilbud i ”rehabiliteringsfasen” og ”nyorienteringsfasen” for voksne i Gudme, og ”nyorientering” for seniorer (over 65 år) på Thurøhus. I særlige tilfælde kan undervisningen foregå i eget hjem.

Undervisningen sker efter Lov om Specialundervisning for voksne, og iværksættes, såfremt der er udsigt til at kursisten får et rimeligt læringsudbytte.

Undervisningsmålene vil sigte på at kompensere for følgevirkninger af en erhvervet hjerneskade.

Indholdet i undervisningen kan f.eks. være:

  • It og udvikling af digitale færdigheder (eboks, NemId, netbank, borger.dk, sundhed.dk o.l.).
  • Træning i betjening af tablet og andre kompenserende midler.
  • Digitale kognitive træningsprogrammer (Professionel hjernetræning, afasi-assistent, Lexia).
  • Opgaver med sprog og kognition generelt (herunder koncentration, opmærksomhed, hukommelse og visuelle opgaver).
  • Samarbejdende kommunikation på tværs af fagpersoner (Specialpædagogisk bistand).
  • SMART-træning.

 

Undervisningen målsættes og evalueres.

Vi står til rådighed med yderligere oplysninger, og vi giver også gerne en uforpligtende orientering om, hvem der i øvrigt kan hjælpe.

Har du svært ved at begå dig som digital borger? Så er vores IT-café måske noget for dig.

 

Se vores bilag om IT-CAFÉ og Krop & Balance herunder.